Er vi blot et citat af verden omkring os, eller er der et 'jeg'? Det er dette møde mellem menneske og samfund, mellem sprog og virkelighed, der er omdrejningspunktet for forestillingen.
Kan mennesket påvirkes til at udføre handlinger, som det ikke selv ville have valgt? Findes der en fri vilje? Og kan noget overhovedet være tilfældigt? Nycirkusforestillingen QUIPROQUO undersøger disse spørgsmål.
Snyd, Kropsmagi og klassisk musik. Hverdagsobjekter forandrer sig, magiske forsvindingsnumre sættes i sving til dans og improviserede toner, der tilsammen skaber illusioner af en form for overnaturlighed.
Gustavsson bevæger sig rundt i en mellemting mellem en strukturel sort/hvid film og en underjordisk hule. I hans helt eget poetiske og abstrakte bevægelige billedunivers, hvor former og afvekslende serier bliver værkets betydning. Sådan er hans stil - at bruge hverdagsobjekter såsom viskestykker eller billige vinglas i sin underspillede og humoristiske jonglørkoreografi.